Medlemslogin

Hvem er vi?


Mejeribrugets Arbejdsgiverforening (MA) er arbejdsgiverforening for alle danske mejerivirksomheder. MA beskæftiger sig med de forhold, der har betydning for virksomhedernes ansatte, d.v.s. løn- og ansættelsesforhold, arbejdsmiljø, uddannelse og samarbejde.

 

MA er medlemsforening i Dansk Industri (DI) og udøver sin aktivitet i henhold til DI's vedtægter.

 

Arbejdsgiverforeningens formål er:

”.. at varetage medlemmernes fælles interesser i arbejdsgiverforhold gennem medlemskab af DI, der på foreningens og medlemmernes vegne forhandler og opretter kollektive overenskomster og repræsenterer foreningens medlemmer under opståede fagretlige uoverensstemmelser samt træffer forholdsregler til beskyttelse af medlemmernes interesser i tilfælde af konflikter.”
§ 2, stk. 1 i Vedtægter for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

 

Se VEDTÆGTER for MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING af 3. oktober 2013.  

 

 

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening indgår overenskomster med følgende forbund:

 

 

For mejeripersonale, terminalarbejdere, chauffører og afløsere:

  • Fødevareforbundet NNF 
  • Fagligt Fælles Forbund (3 F)
  • Serviceforbundet / Danske Mejeristers Fagforening (DMF)

For montører m.v. beskæftiget med vedligeholdelse:

  • Dansk El-Forbund for elektrikere
  • Dansk Metal for smede og andre metalarbejdere

For kontoransatte, laboranter m.v.:

  • Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK/Privat) for kontoradministrativt personale, IT-medarbejdere, laboranter m.v.

 

 

Der er endvidere indgået aftaler med de respektive forbund om lønaftaler for:

  • mejerilærlinge
  • voksenelever under uddannelse til mejerist
  • lager- og logistikoperatørelever
  • industrioperatørelever
  • procesoperatørelever
  • elektriker- og smedelærlinge
  • kontorelever og laborantstuderende i praktik og ansat som trainees

Der er indgået en overenskomstaftale med Foreningen af mejeriledere og funktionærer vedrørende:

  • ledere (ansvarlige for ledelse, drift, personale og/eller projekter på det enkelte mejeri eller produktionsanlæg.